Frivillig hjælp
Pt. er Slow Food Danmark udelukkende finansieret ved medlemskontingenter, som er med til at dække de mest basale udgifter for foreningen.
Alt arbejde i Slow Food Danmark er på frivillig basis, hvilket har bragt foreningen et langt stykke, men for at blive ved med at udvikle foreningen er der brug for flere midler og hjælpende hænder.
Har du/I lyst til at støtte arbejdet, så kontakt venligst formændende for de enkelte convivier. Find kontaktoplysninger under »Convivier og kontakt«.
Her er idéer til, hvad du kan støtte med:
- Pengebidrag
- Produkter eller råvarer til et af vores arrangementer. Et godt sted at få vist sine produkter frem, for de mange gastronomi interesserede gæster/medlemmer
- Stille gård/fabrik/butik/restaurant til rådighed for et af arrangementerne. Det ville selvfølgelig være oplagt at lade arrangementet tage udgangspunkt i netop dit produkt
- Bidrag til trykning af materiale. Har du mulighed for at hjælpe med materialer i vores arbejde med at få trykt/skrevet brochurer og blade, som vi sender til medlemmer og deler ud ved alle arrangementer?
- Frivillig hjælp med koordinering og gennemførelse af arrangementer, fotos mv.

